Deltagebetingelser

 

Formål

Dette websteds formål er primært at lette adgangen for brugerne/arrangørerne til på uvildig måde at finde og udvælge sine kunstnere og underholdere. Webstedet vil altså ikke fungere på udøvernes præmisser.

 

Virkemåde

Det er en fast beslutning, at www.underholdningen.dk og www.musikhotellet.dk på bedst mulig måde skal fungere uden problemer og med lettest mulig adgang for brugerne. Med kun 2 klik med musen kan brugerne nu uden problemer finde alt, hvad der befinder sig på webstedet - opdelt primært i regioner - og sekundært i underholdningskategori.

Gode ideer til videre udvikling samt nye kategorier modtages gerne.

 

Hvem kan blive præsenteret

I princippet er alle udøvende musikere og underholdere velkomne til at præsentere sine aktiviteter her på siden. Betingelsen er dog, at der kan henvises til en hjemmeside, som uddyber den kategori, hvortil kunstneren har tilmeldt sig.

Hvis man ikke selv har en egnet hjemmeside kan der her på webstedet ganske gratis oprettes et "visitkort", som kort beskriver aktiviteterne, eller man kan mod betaling få oprettet et større websted her på domænet.

 

Regioner

Der kan tilmeldes i alle regioner. Se også under "Deltagergebyr".

 

Kategori

Der kan kun tilmeldes en enkelt kategori (solo-duo-underholdning m.v.)  pr. gang, da hver enkelt tilmelding skal checkes, om den svarer til den tilknyttede hjemmeside.

For at undgå for meget "støj", bedes tilmelding i forkert kategori undgået. Webstedet skal primært anvendes til gavn for brugerne - ikke som reklamesøjle for enkelte kunstnere og grupper.

Der vil periodevis blive foretaget kontrol af, om deltagelse er relevant, og at links er gyldige, men det er i princippet de  tilmeldtes eget ansvar at sørge for dette. Manglende relevans vil først og fremmest falde tilbage på den tilmeldte.

 

Deltagergebyr

Jeg har nu besluttet, at der ikke vil blive tale om noget gebyr for deltagelse. De beskedne driftudgifter vil blive forsøgt dækket ved annoncering

 

Udelukkelse

Der er ingen, der skal optræde som smagsdommere over kolleger. Der vil normalt kun blive tale om sletning eller udelukkelse, såfremt en tilmelding er forkert, eller der er tale om ukollegial optræden. Enhver kan give sin mening til kende via webmaster@underholdningen.dk.

Broken links kan føre til slettelse.

 

Mailinglist

Hvis der opstår ønsker herom, kan der oprettes en mailinglist til de tilknyttede aktører, og der vil efter behov blive oprettet en kontaktside, som kan benyttes til f.eks. salg af grej, eftersøgning af sangere, musikere o.a.

 

Tilmelding

Send en mail til webmaster@underholdningen.dk med oplysning om:

  1. Kunstnernavn

  2. Dit eget navn, adresse og telefon

  3. Hjemmesideadresse

  4. Email adresse

  5. Kategori: (solo, duo, større gruppe, morgenmusik, underholdning, booking, sangskriver/forfatter, komponist eller andet). Kun 1 kategori pr. tilmelding.

  6. Region: Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark, Sjælland eller Hovedstadsområdet.

Samme oplysninger skal bruges i tilfælde af ændringer. Husk at medsende et godt billede på 95 x 95 pixels. Et logo eller lignende kan også bruges.

Ring 58 86 30 19 eller send en mail med spørgsmål, hvis du er i tvivl.

 

De personlige oplysninger bliver kun benyttet til at registrere dig og skille deltagerne fra hinanden. Disse oplysninger bliver på ingen måde videregivet.

Kun billede og url bliver anvendt på www.underholdningen.dk.

 

Se også Sogneportalen

Hvis dit virke egner sig til kategorierne og aktiviteterne i denne målgruppe, kunne det måske være en god idé at tilmelde sig også på www.sogneportal.dk. Konceptet er det samme, så din tilmelding vil være meget let.